Det kan vidst på ingen måder skjules længere, at alt i mit liv er blevet vendt op og ned på en gang. det har krævet mange tudeture, en del skænderier og virkelig mange frustrationer fra mig. Jeg ved ikke hvad det egentlig er startet med, om det er mørket der fremkalder alle disse følelser eller der er en egentlig årsag, men jeg føler lidt jeg nåede at råbe ud fra det øverste spot på korthuset da nogle pustede til det og det hele begyndte, at falde sammen. Er I gået fra hinanden? Det er nok det spørgsmål der vælter mest ind fra siden, sammen med kommentarer.. “Hvor er Jannik? Hvorfor nævner du jer som tre og ikke fire? osv.” og...

Jeg har efterhånden blot en måned tilbage af min Barsel, jeg har haft lidt vært ved at nyde barslen denne gang faktisk, Novah har været svær til at få rytmer og derfor har det været svært at få nogle rytmer i hjemmet, få ordnet tingene og huset til at skinne. Samtidig har vi de sidste mange måneder været i flytterod, som også har bragt en del stress derhjemme, møbler er solgt, personlige ting er pakket ned og væk, heldigvis har pigerne bestemt ikke været bemærket af det, de har taget det så flot begge to. Nu er vi endelig rykket hjem til Janniks kammerat.. eller det er faktisk vores fælles kammerat, her har vi fået lov til at bo og...

Havde egentlig sagt til mig selv at dette ikke krævede et indlæg da jeg ikke ville have at folk følte jeg skabte indlæg på baggrund af Novahs smerter og oplevelser, derfor valgte jeg at lave et indlæg på insta i stedet for bloggen. Men det var vidst ikke godt nok for der er åbenbart nogle der har mistet situationsfornemmelsen i forbindelse med den her skrækkelige oplevelse som i forvejen var så forfærdelig for os! Så her tager vi den helt fra start, ikke for at få læsere men for at folk forstår at jeg aldrig har taget et billede for at have et “indlæg” til insta! Filippa leger på værelset og Novah er træt, jeg er egentlig godt klar over...

Det her indlæg er en af dem som river lidt op i nogle følelser.. Det sidste år har jeg virkelig gerne ville flytte, vi har nu boet i Hvalsø i tre år og ingen af de tre år har jeg følt mig hjemme, jeg føler jeg er langt væk fra alt hvad jeg har kært af familie, jeg har ikke mulighed for at bevæge mig rundt uden at blive forstyret af biler og larm.. Jeg finder det simpelthen ikke rart at bo i Hvalsø, desuden er vores bolig bare slet ikke optimal, hverken for os eller vores børn, hvilket gør mig ekstrem ked af det da jeg føler vi går på kompromis på nogle ting man bare ikke bør gøre...