Farligt emne.

Tillykke til vores Filippa.

img_4595

Idag fylder filippa fire år.. fire år, hold da nu ferie! Jeg kan slet ikke forstå er der er fire år der bare sådan er fløjet ind i mit liv og så bare fløjet afsted. Hun er blevet en rigtig lille teenager, eller det føles det ihvertfald som om, vi bliver godt nok testet for tiden,men samtidig så kan man mærke hvor meget kærlighed der kommer ud af den lille krop til os alle.

Jeg vil i dette indlæg, tage jer med igennem nogle højde punkter i filippas liv, vise nogle billeder som viser den udvikling hun har gjort, hvor hun er nu og hvad hun har præsteret, for der er ingen tvivl om at selvom hun kun er fire år, så har hun oplevet en del og jeg er så stolt at det kan mærkes helt ude i hårspidserne.

Filippas fødsel.

 

Filippa bliver født d. 16.2.2014 kl. 23.23, efter 1,5 døgn med veer. Hun er en stor baby på 4060 gram og 53 cm, hun har masser af mørkt brunt hår og hun er simpelthen bare så smuk, hendes far, farmor og mormor er med i rummet da vores guldklump kommer til verden, alle lykkelige, græder og ikke mindst mega trætte på dette tidspunkt. Jannik og jeg var på dette tidspunkt ikke kærester, men vi var indstillet på det det virkelig bare skulle fungere som forældre, og det gjorde det virkelig ! Så meget at følelserne kom ind over og vi d. 15.4.2014 vælger at blive kærester, nu har Filippa nogle forældre der er sammen og har været det lige siden.

Filippa udvikler en stor pose under det ene øje og efter en del der påtaler dette igennem bekymring vælger vi at få det tjekket, vi var virkelig bange, men får hurtigt bekræftet at der ingen frygt er at komme efter og dette er et indadvent hæmangion, også kaldet jordbærmærke, filippas ligger dog langt under huden og derfor er det kun hævet og bliver blåt hvis hun er ked af det, sur eller lign.

img_4594

Hun var altid en rigtig glad baby, der var ikke en finger at sætte på noget omkring hende, hun sov igennem da hun var to uger gammel, vi kunne seriøst ligge og snue den indtil jannik tog på arbejde kl 09 – det var virkelig en fornøjelse at blive forældre til denne sovende og eksemplariske guldklump.

Hendes første hjem var i min et værelses lejlighed i roskilde, den var helt perfekt og der var rigeligt med plads bare til os to, jeg kan virkelig godt savne tiderne lige på det punkt da det bare var hende og jeg, at vi skulle lære hinanden at kende og nyde alt hvad det indbar at være nybagt mor på egen hånd, hun havde jo faktisk to hjem, hos janniks forældre boede Jannik nemlig stadig hjemme og der opholdte vi os også meget for at være sammen som en lille familie.

22.6.2014 mødes vores familier rigtig for første gang, vi holder nemlig barnedåb for Filippa, min lillebror var gudfar, der skulle sørge for at den lille Budda fik det rigtige navn, det er det helt rigtige valg jeg har taget der, for selvom han ikke ser hende så tit – så har de helt sikkert et helt specielt bånd og for hende, så hedder han ’MinMikkel’. Som faddere valgte vi Janniks to brødre, Janniks daværende kammerat og min daværende veninde, det er fint nok fordi vi går ikke helt så meget op i fadder titlen, men vi snakker ikke rigtig med dem så tæt mere udover janniks ene bror selvfølgelig.

Festen blev holdt i de fineste gårdlokaler, en gammel renoveret kostald, der manglede bestemt ingen ting, der var sol, varmt, vi havde to slagtere der stod og grillede buffet til vores gæster, den bedste buffet indendørs med alt andet mad, kæmpe isbuffet og så bare virkelig god steming – lige den dag ville jeg gerne opleve igen.

Kort tid efter opsiger jeg lejekontrakten på min lejlighed og vi pakker Filippas ting og mine ting, for at flytte ind på Janniks teenage værelse, der bor vi i nogle måneder, indtil vi d. 1 August 2014 modtager nøglerne til vores første lejede lejlighed sammen, en stor dejlig tre værelses lejlighed, med tagtearrese og ja.. der manglede hverken plads eller noget som helst. Filippa havde et dejligt stort værelse, vores møbler var forsinkede og den største del af tiden levede vi af æggemadder med Olsenbanden.

Filippas første jul bliver holdt i Fredensborg hos min farmor og hendes mand, min far skulle have været med men måtte på dagen ligge sig syg, vi nød aften til fulde drøn og kunne putte en mæt, træt og glad Filippa, der på ingen måde forstod hvad det var at holde juleaften.

I Januar 2015 tager filippa sine første spæde skridt, jeg husker hvordan videoen blev optaget da hun går fra mig og over til jannik, det var simpelthen så stort!

Filippa startede i dagpleje hos sin farmor, da hun er 13 måneder gammel, efter mange diskussioner frem og tilbage, det var en kæmpe prøvelse men den dag idag, der har de to et helt specielt bånd, jeg bed mit tit i læben i arrigskab, fordi jeg kunne mærke det var for tæt på, vi havde mange møder og samtaler, men jeg synes virkelig den dag i dag er det, det hele værd. For hun ville ikke kunne have fået en bedre dagplejemor i Hvalsø end hende.

Hendes første ord er far, men tæt efterfulgt af mor – hun var en dejlig lille rødhåret tyksak, altid i fantastisk humør, hun stjal alles hjerter med det samme, var hurtig i udvikling og inden man så sig om, så var hun vokset og kunnet en masse nye ting.

img_4593

September 2015 flytter vi igen, denne gang til et rækkehus, vi elsker det – ikke naboerne men selve det at bo hvor vi gør, det var som om det var det første skridt tættere på at få en rigtig bolig, i stedet for blot vores lejlighed. Filippa viser i en tidlig alder at hun er meget omsorgsfuld, en blid pige der giver plads til andre, hun viser sine følelser rigtig fint og man er ikke spor i tvivl om hvad hun ønsker når hun beder om noget, hun lærer hurtigt at tak for mad er en selvfølgelig af ord der skal komme, at man rydder op efter sig selv og man hilser pænt.

Hun har altid fået ros fra alle omkring hende, at hun aldrig græd, aldrig var sur, altid lyttende og enormt let til smil og grin, det er fantastisk med alle de komplimenter og da vi i december 2015 vælger at udvide familien.. Med Hugo, der viser hun også utrolig hurtigt forståelse for hvordan man behandler ham.

Når vi har diskuteret har hun været god til at vise det er noget hun ikke har kunnet lide, når folk omkring hende har været højlydte har hun formået at vise det gør hende utryg, hun bryder sig ikke om fremmede mennesker på nogle måder og vi har prøvet at beskytte hende med alt hvad vi kan.

Hun tager overraskende godt imod titlen som storesøster, selv med lillesøster i maven er hun meget kærlig og fortæller mange historier både til maven men også til dukkerne om at hun snart får en baby, hun er utrolig beskyttende og vil gerne være med til det hele da baby kommer til verden, alle forkæler hende med rosene ord og man kan tydeligt se at det her.. det er det shit at blive storesøster med alle de gode gaver man får.

En beskrivelse af filippa i en alder af fire år her d. 16 februar 2018.. Hun er en meget omsorgsfuld pige, utrolig høj af sin alder og bliver tit forvekslet med en der er meget ældre end hun egentlig er, hun er en genert pige der virkelig kan forstå at give kærlighed og kys når der er brug for det, hun pjatter utrolig meget og lige pt er alle ord med NUMSE foran – ynglings ord, prut er noget vi griner af, døren lukkes når der skal pruttes på toilettet, hun tager en del kampe, men udvikler sig virkelig hver eneste dag, hendes sprog er virkelig godt og hun har lært at tælle til fem på engelsk, 17 er et tal der altid glipper og så tror hun at hvis man taler lidt pludderpladder så er det engelsk, hun har det længeste gyldne hår og de fineste blå grå øjne, hun er helt vild med majs, agurk og pasta, selvfølgelig husker hun hver fredag at det er disneysjov dag og man skal have snolder. Hun trænger ofte ind i sig selv i store selsskaber og bryder sig ikke om at skulle kramme hej eller farvel, som oftes er det fordi hun ikke ønsker andre skal gå fra hende at hun ikke krammer farvel, hun er rigtig god til at udtrykke sine grænser og følelser. Hun er inspirerende, helt igennem fantastisk, hører ret tit IKKE efter og så er hun virkelig bare den bedste storesøster for Novah.

4d2fe2a5-3880-4448-84dd-e056f5ed37c6

Til dig min Filippa.

Tænk at et så lille menneske som dig kan være starten på en hel familie, du må aldrig nogensinde tvivle på min kærlighed til dig, vi to har et helt bestemt bånd sammen og jeg vil altid være der til at beskytte dig. Du er en rigtig strid lille dame, men for pokker hvor er du bare fantastisk på alle områder, du skal nok blive til noget stort og uanset hvad der for dig er noget stort, så vil jeg altid støtte dig og prøve at guide dig i den rigtige retning. Du må aldrig tvivle på dig selv, for du er noget helt unikt, smukt og specielt. Jeg er så stolt af at være din mor, uanset hvor mange gange du prøver mig af, så finder vi altid tilbage til hinanden, med dine store tanker, dit fantastiske hjerte er jeg ikke spor i tvivl om at du kan blive lige hvad du vil. Du min fipsen, min egen lille ballade mager. Mor elsker dig og for pokker hvor jeg glæder mig til at følge dig igennem et helt liv. Glem aldrig at mine arme måske syner små men for dig vil de altid være store og klar med alle de kram du har brug for.

Jeg elsker dig.

En masse kys og kærlighed fra din mor.

Daniella Flindt - mommylife.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Farligt emne.