Janniks fødselsdag + gaver.

Barsel & Stress.

Jeg har efterhånden blot en måned tilbage af min Barsel, jeg har haft lidt vært ved at nyde barslen denne gang faktisk, Novah har været svær til at få rytmer og derfor har det været svært at få nogle rytmer i hjemmet, få ordnet tingene og huset til at skinne.

Samtidig har vi de sidste mange måneder været i flytterod, som også har bragt en del stress derhjemme, møbler er solgt, personlige ting er pakket ned og væk, heldigvis har pigerne bestemt ikke været bemærket af det, de har taget det så flot begge to.

Nu er vi endelig rykket hjem til Janniks kammerat.. eller det er faktisk vores fælles kammerat, her har vi fået lov til at bo og endda gratis! Hold nu ferie, han har hans forældres hus på 200 kvm i tre etager, så vi har fået stuen oven på til vores soveværelse på ca 40 kvm og Filippa har fået hans store værelse til legetøj og at sove på, Novah sover inde hos os, der er badeværelse ovenpå og en kæmpe have vi kan udfolde os på, vi bor 100 meter fra en helt fantastisk skov.

Så nu når min snotten og hosten har lagt sig, så skal i helt klart mere op i skoven.
Jeg frygtede lidt at det ville blive en smule anspændt og vi ville få lidt hovedpine af at bo et “fremmed” sted, men slet ikke! Tvært imod! Jeg har fået overskud, godt humør og slapper en del af, pigerne sover fantastisk, både natten og dagen, vi har en kæmpe have som sagt som vi er ude i hver dag og lege i.

Det er så skønt at have fået sit overskud tilbage, jeg magter igen at lave mad, ja.. Mit overskud til at lave mad var helt væk faktisk! Men nu er det tilbage og jeg har et dejligt stort køkken at lave det i.

Der er under fjorten dage til vi modtager nøglerne til vores nye hus.. eller rækkehus, som skal renoveres.. Men for os er det bare vores nye hus! Vi glæder os helt vildt, de sidste ting er ved at falde på plads, gulvmanden er bestilt, køkkenet er valgt og temaerne til pigernes værelse ligger bare og venter på at blive indrettet!

Det er så vildt at det er lige om lidt, vi kan slet ikke vente og må renoveringen bare virkelig godt gå hurtigt! – Så jeg kan komme til det sjove, indretningen ! Fik en besked igår om at sofaen er klar til afhentning, det er virkelig rart at vide så man heller ikke skal stresse over manglende sofa, vi mangler dog stadig at bestille enkle ting så som spisebordsstole, vitrineskab, sofabord osv. Men det må lige vente lidt endnu til det rette er på tilbud.

Men lykken er der desværre ikke uden en sort sky over mit hovede.. Jeg har stadigvæk ikke fundet et job og jeg kan virkelig godt mærke det er begyndt at trykke meget og fylder en del, jeg skal helst starte job op d. 1.11 da min barsel slutter 8.11, jeg søger virkelig meget og bliver så frustreret når der kommer et afslag eller man ryger videre i runden men bliver valgt fra på manglende erfaring.. Ja erfaring er vigtigt I know, men tænk nu hvis jeg kunne gøre det endnu bedre uden så meget erfaring!

Så kender du en eller nogle som mangler en som mig? Jeg er bestemt ikke kræsen, så sig endelig til for så er jeg altså virkelig klar – Måske jeg skal lave et indlæg omkring mig og hvad jeg søger af jobs? ps. Det skal være på sjælland og ikke i butik.

Nå men det kommer vel på et tidspunkt og jeg må blot søge videre.

Kunne I have lyst til at se her hvor vi bor nu?

Tak fordi I læste med og dejlig weekend til jer.

 

// Daniella

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Janniks fødselsdag + gaver.