Flyttesalg.

Skal jeg virkelig retfærdiggøre vores oplevelse?

Havde egentlig sagt til mig selv at dette ikke krævede et indlæg da jeg ikke ville have at folk følte jeg skabte indlæg på baggrund af Novahs smerter og oplevelser, derfor valgte jeg at lave et indlæg på insta i stedet for bloggen.

Men det var vidst ikke godt nok for der er åbenbart nogle der har mistet situationsfornemmelsen i forbindelse med den her skrækkelige oplevelse som i forvejen var så forfærdelig for os!

Så her tager vi den helt fra start, ikke for at få læsere men for at folk forstår at jeg aldrig har taget et billede for at have et “indlæg” til insta!

Filippa leger på værelset og Novah er træt, jeg er egentlig godt klar over at hun kan stille sig op men en flaske tager ca 30 sekunder at lave så jeg ligger hende i sengen, løber ned og laver en flaske! Hvorfor ligger jeg hende ikke på gulvet? Tja, hvis Filippa åbner døren kan Novah kravle ud og trille ned af trappen? Hvorfor har vi ikke trappe gitter? Det er fordi trappen er så bred så der faktisk ikke fås trappegitter. Hvorfor tog jeg hende ikke med ned? Fordi hun virkede så træt og det er meget hurtigere lige at lave flasken og hun legede så fint nede i sengen.

Jeg opdager dog hurtigt at maden er glemt hos min svoger så jeg ringer til ham og han komme straks med den, de bor 100 meter væk. Da jeg ligger på og vender mig mod trappen for at gå op, hører jeg noget vælte og tænker straks ” Filippa, hvad laver du nu?” Indtil jeg hører den dybeste, skrigende gråd.. NOVAH!!! Jeg løber op og Filippa kommer løbende i det samme og sætter sig ved hende, hun ligger på ryggen, hendes Miffy lampe er væltet ned og hun ligger under en åben skabslåge, dvs. Hun er røget virkelig langt. Jeg tøver et øjeblik om jeg tør tage hende op, pgr af nakken, men min telefon er nedenunder, jeg ved at jeg bliver nød til at ringe om hjælp, trods min svoger er på vej! Så skal han komme nu!!! Filippa græder og Novah skriger grænseløst!

Jeg løfter hende forsigtige og ligger hende ind mod mig, ringer til min svoger som kommer løbende! Han har min anden svoger med og vi bliver enige om at der skal ringes 112 fordi hun er så lille.

Mike (min svoger) tager Novah i armene så jeg kan ringe, imens Jeff tager Filippa som også er meget chokket og underholder hende.

Jeg snakker med alarmcentralen og bliver guider igennem forskellige ting jeg lige skal se efter og når egentlig at sige at alt er fint, men pludselig siger Mike at hun skriger i vildenssky når hun løfter den ene arm.. Der går jeg i panik!! En brækket arm i en alder af 7 måneder? Jeg knækker helt sammen og er virkelig ulykkelig!

Samtidig med jeg bliver guidet i telefonen hjælper han mig også med at få slappet helt af! Samtalen slutter med at han siger ambulancen er godt på vej. Jeg ringer til Jannik for at underrette ham men han tager den ikke, jeg ringer til Benjamin som er Janniks bedsteven og Novahs gudfar, jeg får heldigvis fat i ham som straks siger ” vi kommer nu! ” lige midt i ” efterfodboldbajeren”.

Jeg får efterfølgende Novah i armene og der går ikke lang tid før hun falder til ro og faktisk sover i mine arme, Jannik kommer hjem og de andre tager hjem for at få lidt ro på. Ambulancen kommer og Novah er lidt fra snøvsen, han tjekker hendes tilstedeværelse, arme, ryg, nakke, ben, imens hun blot snakker, griner og charmer på fuldskrue.

Vi kan genkende Novah igen og der går ikke længe før hun ligger og kravler på gulvet, vi bliver alle enige om at hun godt kan klare at være hjemme, at hun skal sove inde hos os og være under opsyn, at vi straks skal ringe 112 hvis der skulle ske ændringer.

Imens ambulancemanden skriver rapport, så snakker vi med Filippa omkring ambulancen da hun er helt betaget af dem og jeg spørger hende om vi skal ud for at se den køre, så siger ambulancemanden at hun da godt må komme ind og se den, hun lyste op i hele hovedet, hev bamse under armen og sammen gik hende og Jannik ind efterfølgende og blev vist rundt, det er der jeg tager dette billede, jeg havde Novah på armen som havde kravlet, grint og lavet pruttelyde, hun havde fået kys og kram, kærtegn og kærlighed i mindst en halv time inden vi går ud for at se ambulancen. Så jeg vurdere at jeg godt kan tage hende på armen og dele oplevelsen med Filippa, Filippa på kun 3 år som var så bange fordi hendes lillesøster havde slået sig, Filippa som ventede på at ambulancen skulle komme fordi hun skulle tjekke at lillesøster ikke blev taget med.

Derfor vælger jeg at tage et enkelt hurtigt billede, jeg tog ingen billede ellers andet end da bilen kørte, for at Filippa kan få denne forfærdelige oplevelse ud af hovedet og i stedet fortælle om de gode ting.

Tror mange har misforstået mig, jeg er ikke en Lortemor, jeg er verdens bedste mor for mine børn, men ordet lortemor er fordi jeg ved der er nogle der sidder og tænker det om mig, istedet for at I Skal skrive det om mig.. så skrev jeg det selv på jeres vegne.

Husk jeg lukker jer så tæt ind i mit liv, jeg viser ting der ikke er opstillet men både gode og dårlige oplevelser i mit liv – kan I ikke klare mosten så hold jer fra min profil, det er min nemlig og selvom mine billeder kan være opstillet så har jeg stadig et hjerte og jeres ord kan gøre meget ondt!

Tak fordi I læste med!

Daniella.

2 kommentarer

  • Wickie

    Kære Daniella. Jeg syntes det er så dejligt at din store pige får lov til at komme ind i ambulancen og på den måde vender situationen til noget positivt. Jeg var 7 år da min mor fik kræft, og så hende blive kørt væk i en ambulance hver dag når de hentede hende til kemo. Følelserne sad uden på tøjet og maven snørede sig sammen hver gang jeg så en ambulance.. det kan være så dybt traumatiserende for børn, så det et bare så fedt at i får snakket med hende og får vist at det ikke var så farligt. Tak for en sød blog og håber novah fortsat har det godt efter uheldet.
    Vh Wickie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er det en forfærdelig oplevelse og hvor er det også forfærdeligt at du bliver nødt til at “retfærdiggøre” med et indlæg.
    Du har gjort præcis som alle andre ville gøre og det har helt sikkert hjulpet din store pige at hun fik ro på omkring oplevelsen ved at få lov at “være med”.
    Du skal helt sikkert bare lade gå gennem hvad alle andre har en mening om – de var der ikke, det var du!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Flyttesalg.