Jeg skal prøve noget nyt!

Mit hjem fra alle vinkler.

Der er ofte I spørger ind til mit hjem, jeg viser kun visse vinkler fra det, ikke fordi jeg ikke er glad for det men det er ikke noget specielt eller noget betydningsfuldt på den måde og så er lyset altid dårligt – men nu skal I få turen igennem vores lille hjem .. eller denne omgang bliver det kun nedenunder for der er slet ikke ryddet op ovenpå..

Men alt står som det plejer, intet er opstillet eller anderledes. Der er ryddet op, ja ikke engang en klud er kørt inden billederne er taget, for støvet var der da jeg ville lave indlægget så støvet bliver liggende, indtil senere idag ihvertfald.. Men velkommen til vores lille hjem.

Man kommer faktisk ind i en lille gang, men den er ikke noget særligt så derfor undgår vi den lige i dette indlæg medmindre I meget gerne vil se den, så skal jeg selvfølgelig nok dele den.

Vi bor jo i lejebolig og køkkenet mangler egentlig ikke noget, udover skabsplads, varmt vand og en bedre emhætte, så måske nogle af de vigtigste ting, men det går nok.. Det er en midlertidig bolig og vi har det godt her. Jeg kan ikke så godt lide at, vores knive erfremme på den måde og at mikroovnen også skal stå fremme, jeg ville rigtig gerne sætte nogle overskabe med glaslåger ind der hvor hylden er for at få glas og tallerkener derind og så over røremaskinen en hylde til mikroovnen  + en anden måde at opbevare vores knive, men det er nok lige den mest børnevenlige måde vi pt kan finde på.  Vi kan bedst lide tingene sådan meget enkle og ikke fyldt af farver og det synes jeg også vi får vist rimelig godt ved den måde vi har opsat tingene på med de små stationer med krydderier, glas, et billede på hylden osv. et kedeligt køkken der har fået den update vi nu har kunnet give det.


Pigerne pynter så fint på væggen op til trappen – Dette billede er taget af @malene

Fra køkkenet går man direkte ind i stuen, til venstre er vores spise bord fra IdeMøbler – ingen reklame, men mange spørger om det – Vores stole er fra JYSK ( trænger til en udskiftning, men ingen ide om hvad det skal være) – Pigernes stole er fra Evomove & Lampen er fra ILVA – Nå men her bruger vi mange stunder og jeg nyder hver enkelt stund når vi sidder om bordet, om det så er bare os eller vi har gæster – for deromkring er mobiler forbudt og vi kan nyde det hele fuldt ud. Under trappen har vi længe haft svært ved at finde ud af hvad vi skulle gøre – der har været leg til Filippa – Opbevaring – Rod osv. men nu har vi endelig fået denne kommode ind med plads til opbevaring og pynt, så nu er mit hoved glad igen.

 

Bag ved spisebordet kommer vores “dagligstue” – Der er rimelig med gulvplads – hvor der er plads til madrasser, sansegynge som vi har krog til i loftet, og ellers bare generel leg. Der er vigtigt for os at der er plads til ungerne men også vigtigt at de ikke overtager vores hjem. Derfor har de en stor skuffe over i kommoden under trappen hvor de har blandet legetøj og det eneste legetøj der er fremme er i rolige farver til Novah i denne kurv. Vores Tvbord eller hvad man kalder det er fra Ikea.

Denne afdeling har I set nogle gange, nemlig vores sofaområde, jeg er virkelig tilfreds og glad for dette område, det viser hygge, plads til børn og vi har nogle gode løsninger til når vi får gæster – før havde vi en chaselong sofa som jeg kun var glad for når vi var alene.. men ellers ikke, hverken udseende eller til vores behov – jeg glæder mig meget til den dag jeg har plads til en stor lækker sofa, men det har vi ikke nu og derfor må vi finde andre gode løsninger som dette. Vores puf bruger vi utrolig meget nu hvor vi ikke har Chaselong, den er fra Aba Living – Stolen til højre er Filippas og den er fra ByKlipKlap – Kids. Tæppet er fra Ellos. Vi har netop også fået lavet den fineste billedvæg bag sofaen – Billederne er fra Desenio.

 

– Jeg skal nok lave en Tour ovenpå – når der lige er ryddet op, tak fordi I læste med.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal prøve noget nyt!