"Slår i jeres barn?"

De siger jeg er en bjørnemor..

Alle som er forældre kender den der følelse af lige at ville holde lidt ekstra fast, med Filippa havde jeg ikke spor imod at lade folk holde hende og hun var måske lidt en kastebold, selvfølgelig var det nogle gange grænseoverskridende for mig når fremmede kom hen for at ville dikke dikke, men jeg sagde aldrig nej.. En gang har jeg oplevet at det blev for meget for mig at lade folk holde hende, det var da hun blev revet direkte ud af mine arme.. Det kunne jeg slet ikke holde til og brød faktisk helt sammen..

Da jeg så havde født Novah.. Så kunne jeg bare mærke at vi ville få et helt specielt bånd og jeg slet ikke ville kunne give hende fra mig, jeg havde enormt svært med at lade andre holde hende, selvfølgelig ikke med Jannik, men hvis hun græd eller sendte signaler, så vidste mor bedste og kun jeg kunne få hende til ro eller vide præcis hvad det enkle signal betød.

Novah viste sig også at være en lidt sensitiv pige, nogle mennesker tog ikke rigtig vores ord alvorlige når vi sagde hun var en sensitiv pige og jeg er da kommet ind i et rum hvor jeg har sagt nej til at hun skulle holdes og så pludselig er der en der sidder med hende og så bliver hun kastet rundt fordi så skal alle lige nå at holde hende..

Jeg forstår virkelig godt at folk eller ALLE gerne vil holde hende, fordi det er bare sådan en ting der starter når en baby kommer ind i rummet, så reagere næsten alle og vil holde.. Men nogle gange må man simpelthen bare forstå at der er en grund til at der bliver sagt nej.. Hvis vi lod folk holde Novah i store forsamlinger og hun ikke var tryg så kunne vi bruge 2 timers intens skrigeri når vi kom hjem om aften inden sovetid, vi snakkede med sundhedsplejersken og hun sagde med det samme at det var vigtigt at vi var hendes advokater og sagde nej for hendes skyld, ellers ville hun blive skræmt og mærket af det i fremtiden.

En dag var der nogle som tog det rigtig dårligt at vi sagde nej, til at hun skulle holdes.. ” Du er jo bare en bjørnemor!” og der tænker jeg lidt.. Nej? det er jeg ikke, jeg vil ikke mene jeg er en bjørnemor bare fordi jeg tager mit barns parti og sørger for at hun har det godt og er tilpas i det selskab som hun ikke selv har valgt at være i.. Det er så vigtigt at man tør sige nej, ikke idag, ikke lige nu og hvis ikke man tør sige nej eller finder det ubehageligt, så er det der man skal tænke ” Hvems barn er det?”

Det er mit og derfor bestemmer jeg hvem og hvornår hun skal holdes, jeg kan godt være lidt små skør, Feks. i forbindelse med mine særheder omkring hvad Filippa må osv. I kan også læse mit indlæg “Den sippede mor ” Lige Her. For jeg erkender gerne at jeg er små sippet, dobbeltmoralsk og meget skør når det kommer til mine børn.

Men det er nok også derfor jeg er mere speciel omkring Novah, fordi jeg har prøvet det hele en gang og denne gang bare gerne vil beskytte min baby på en helt ny måde, derfor så gør det mig også ked af det når folk siger jeg er en bjørnemor, fordi jeg ønsker ikke at være en bjørnemor.. Jeg vil bare hellere ikke sidde bagefter når Novah er 18 år og så føle jeg ikke har talt igennem.

Hvis jeg er en bjørnemor i hendes øjne, eller at hun kommer til at være et barn med dårlig opdragelse pgr af en mor som jeg er mor, så må jeg jo tage det med, men jeg vil mene at de ting jeg gør er i den bedste mening og i min egen bedste forstand.

Men for at komme til sagens kerne, så er jeg ikke en Bjørnemor.. Men blot den bedste advokat for min lille baby.

Tusinde tak fordi i læste med.

Skriv en kommentar

  • Jose

    Så fint skrevet. Jeg har det på samme måde. Jeg er beskyttende over for min datter og tæt knyttet til hende. Hun var meget opmærksom som lille og sugede alting til sig – så for mange indtryk blev hurtigt for meget. Og i den situation, vidste hendes far og jeg bedst, hvad der er gost for hende…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Slår i jeres barn?"