Ny frisure.

“Slår i jeres barn?”

 

Overskriften virker nok voldsom, men det var ofte det spørgsmål vi faktisk fik..
Filippa havde nemlig et indadvendt hæmangion som lille, dvs. et jordbærmærke som lå langt nede under huden, et jordbærmærke er blodåre der ligger for tæt på huden og danner denne røde bule, men filippas lå så  dybt så det eneste det gjorde, var at gøre øjet meget mørkt neden under.

Der gik virkelig lang tid før vi selv kunne se at der faktisk var noget galt, vi så hende jo hver dag så derfor så vi ikke rigtig den udvikling som skete under hendes øje.

Mange kommenterede ” har du fået et blåt øje? Er du faldet ? GUDNEJ!! Hvad er der dog galt med hende? ” og Vi forstod virkelig ikke hvad folk mente med de kommentarer, ja når hun var meget træt kunne vi godt se der skete noget under øjet, at hun hævede lidt eller blev lidt blå, men vi tænkte virkelig ikke mere over det.

Se på dit barn hver dag, man ligger ikke altid mærke til de små mystiske ting før det faktisk er blevet voldsomt.

Det startede da hun var små 3 måneder og når vi ser billeder idag af Filippa kan vi selvfølgelig godt se der var noget galt.

Det var jo bare sådan vores Filippa så ud..

En dag blev det voldsomt nok til at vi kunne se at der var noget galt! Så vi tog hende til lægen som stillede os videre til en hud specialist på Roskilde sygehus, der blev taget billeder, målt, skrevet og gjort ved. Vi blev tilbudt at få blodfortyndene medicin for at det skulle mindske sig hurtigere, og så skulle hun også have noget andet medicin, vi blev enige om at så længe det ikke gjorde ondt på hende eller var ubehageligt så ville vi ikke proppe hende med medicin.

Beskeden lød at det burde forsvinde inden hun skal starte i skole, og det måtte vi jo så tage med hjem, hvis det blev endnu værre og begyndte at lukke øjet var muligheden for medicin og laser behandling der selvfølgelig.

Heldigvis begyndte det at gå væk da hun blev ca 2 år, og den dag idag bliver hun kun en anelse blå under det ene øje hvis hun er meget træt eller sur.

Det værste var da en kvinde spørger mig ” sig mig, slår i jeres barn?” – kan tydeligt huske hvordan hele min verden stoppede, lige midt i køen i Brugsen, alle vendte sig om og kiggede på os.. på den ene side havde jeg lyst til at græde og den anden side lyst til at slå hende.. selvfølgelig slår vi vores barn.. hvad tror du selv?

Jeg valgte at svare pænt at hun havde et hæmangion og at vi da ikke slog hende. Men for filan.. hvor dum kan man være..

Vi skulle blot passe ekstra på hende med hendes øje, hvis hun fik noget i øjet eller kom til skade skulle vi søge læge med det samme. Heldigvis skete dette aldrig, den dag idag har jeg en masse unikke babybilleder af Filippa og hendes øje + en Filippa ved siden af mig, med to smukke øjne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny frisure.