Hvordan har jeg det med min krop?

” Man burde betale for Planlagt Kejsersnit”

IMG_4194

 

” Man burde betale for planlagt kejsersnit!” – den sætning læste jeg forleden inde i en gruppe på facebook og jeg blev simpelthen så gal!

Jeg overvejede at få planlagt kejsersnit denne gang – simpelthen pgr af frygten for at føde igen, uanset om man får kejsersnit eller føder normalt så er der i mine øjne intet der er rigtigt og forkert! Det er op til den individuelle person at vælge, det er simpelthen så stor en opgave at sætte et barn til verden og jeg vil mene at, man skal have lov til at vælge lige præcis den måde at føde på som passer en allerbedst og som giver en mest tryghed.

Jeg synes ikke at nogle skal være med til at bestemme, presse eller noget når det handler om at få et barn til verden!

Selvfølgelig skal lægerne hvad være til at anbefale og fortælle de fordele og ulemper der kan komme ved at vælge de forskellige ting og ja selvfølgelig har et barn bedst af at blive født normalt, men alligevel.. Hvis moderen ikke er klar på at skulle føde vaginalt så er det jo ikke sikkert at det er den bedste løsning for barnet, da det senere kan ramme moderen og ikke give den ønskede fødsel.

Amalie Szigethy, som vi alle nok kender fra tv, valgte jo at få kejsersnit og der er godt nok mange der har været efter hende med at det ikke var det rigtige at gøre? Hvorfor er det ikke det rigtige at gøre? Hvorfor skal nogle bestemme at det er forkert? Vi kan vel hver især bestemme og gøre som vi vil, så længe intet er ulovligt så er det vel ikke forkert at få kejsersnit.

De fleste jeg kender som har født vaginalt, faktisk har jeg kun en veninde der har født ved planlagt kejsersnit.

Hun fortæller her hvorfor hun netop valgte at få kejsersnit.

– Gitte valgte at få kejsersnit, fordi hun ikke ønskede at ligge i lang smertefuld fødsel, hun var en del forskrækket, hun havde hørt en del fra sine veninder og var skræmt over de historier de kom fra deres fødsler.
Hun er ikke god til selv at tolke smerten og besluttede derfor at få kejsersnit for ikke at risikere at komme i fortrydelse og blive bange for smerten.

Hun tog et egoistisk valg, hun tænkte på sig selv og det var meget vigtigt for hende at hun fik den helt rigtige og gode oplevelse ud af det.

“Jeg ville hellere være sikker på at have fået en god oplevelse af, at føde min datter “

Hun ville vide hun var i trygge rammer og hun er stadig et år efter, helt sikker på at det var det helt rigtige at gøre for hende.

Hvis hun havde født almindeligt og det var gået galt, så ville hun få det dårligt med at hun ikke havde valgt kejsersnit fra starten af.

Det er ikke sikkert hun skal have flere børn men hvis hun skal – så bliver det stadig med kejsersnit fordi det anbefaler lægerne, men hun håber da, at hun næste gang kan få lov til at prøve at føde vaginalt.

Hun føler stadig at hun havde sin fødsel til trods for at hun ikke havde veer eller optakt til fødsel.

Hun fik taget sit kejsersnit en uge før hendes termin og hun har en fantastisk dejlig lille velfungerende datter.

Tak fordi i læste med.

Skriv en kommentar

  • Spændende hvordan folk kan have en masse meninger om, hvad andre bør gøre. Der er jo mange grunde til, at man vælger et planlagt kejsersnit. Én af dem kan være frygten for smerten, som du nævner. Jeg valgte selv at få planlagt kejsersnit i december efter et mislykket vendingsforsøg, da sandsynligheden for at det lykkes med sædefødsel kun er 50/50 og så risikere man at ende med akut kejsersnit. Jeg mente at et planlagt kejsersnit var den bedste løsning for både min lille dreng og jeg, da min krop så var udhvilet inden istedet for at gennemgå et langt forløb og så ende med det akutte kejsersnit. Er så glad for min beslutning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg synes det er sjovt nogen har et behov for at ydre sig eller være efter nogen grundet kejsersnit, det er jo 100 procent ens eget valg og det er jeg selv rigtig glad for ?.
    Jeg blev gravid med min datter og allerede der vidste jeg, jeg ville føde naturligt, jeg var bange for kejsersnit, var bange for at skulle bedøves, bange for mit ar, bange for det var farligt for min datter og jeg, vi nåede uge 38 og jeg kom på fødegangen fordi jeg troede vandet var gået (det var tis ?) der kom en JM og spurgte mig om jeg vidste om hun lå fast eller, jeg svarede min egen JM havde mærket de sidste mange uger og hun lå fast med hovede ned, hun mærkede og kigget ret underligt på mig og sagde, det føles lidt underligt jeg henter en kollega, hun om og jeg blev scannet, min datter lå med numsen ned og hovede oppe og ret fast, jeg fik en tid til vending 38+2 og da jeg kom fik jeg at vide der var 50 procent chance for hun vendte sig igen og 50 procent chance for de kunne, det følelses helt forkert og jeg brød ud i gråd og afviste vendingsforsøget, og hun blev taget med kejsersnit 39+3 verdens bedste fødsel, den var hel unik.

    Jeg har faktisk ikke rigtigt noget problem når folk siger til mig hvorfor og det var jo ikke bedst for din datter, det rør mig ikke, jeg vidste nemlig hvad der var bedst for os, der var nemlig en mening med hun lå som hun gjorde, hun sad nemlig fast i mine ribben og klemt, men i december mdr, spurgte en bekendt hvornår jeg fik kejsersnit jeg fortalte jeg fødte hende d. … og hun brød ud i grin og blev derefter sur, for jer havde ihvertfald ikke født hende jeg fik kejsersnit og jeg havde aldrig været igennem en fødsel, det pissede mig af, det er nok første gang jeg blev gal over andres mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hvordan har jeg det med min krop?