Fødselsberetning med lillesøster.

Jeg følte mig som en dårlig mor & kæreste..

[easy-image-collage id=648]

Den sidste del af min graviditet var simpelthen så hård og jeg følte på ingen måde at jeg kunne være der ordenligt for Filippa.

Jeg stod op hver dag sammen med Filippa og Jannik – vi skulle nyde vores morgener sammen ! Dem nægtede jeg at give slip på, men det var så også det eneste jeg efterhånden kunne holde ved i, hver dag var det Jannik der gjorde hende klar og kørte hende i dagpleje, jeg kunne simpelthen ikke gå så langt pgr af smerter.. Latterligt fordi der er max 300 meter hver vej..

Men det kunne jeg simpelthen ikke holde til, det gjorde ikke kun ondt i ryg, lænd og ben men virkelig også i mit hjerte fordi jeg hver morgen skulle stå og kramme hende farvel i vores egen gang og lade hende køre fra mig i stedet for at følge hende godt på vej i hver start på hendes dag, heldigvis var Jannik fantastik! De lavede deres egne rutiner, der blev dyttet på hornet i bilen, hun skulle hver gang tænde musikken osv. det var så rart at have en far til sin datter der tog sig så godt af sit barn når nu jeg ikke kunne vær der 100 %.

Jeg magtede kun at ligge på sofaen og spise mig endnu større, eller sove hele dagen væk, måske også lige have mellem 2-5 tude omgange hver dag! Fordi jeg følte mig så uduelig og ynkelig.

Dvs. når Jannik fik fri fra arbejdet, så handlede han, hentede Filippa, kom hjem til mig, lavede mad, jeg kunne godt magte at hygge om Filippa bare det helst kunne foregå hvor jeg kunne ligge ned dvs. helst på en madras på gulvet eller sofaen, jeg følte virkelig ofte at jeg svigtede hende, jeg savnede at løfte hende op og kysse hende, at bære hende ind i hendes egen seng når hun var faldet i søvn i vores og at være den mor der kunne tage hende op kramme hende som en bjørn og trøste hende..

Jannik måtte også tage alt rengøring, vasketøj, osv. Jeg gav Filippa hendes bade fordi det var noget jeg kunne rumme, Heg har slet ikke tal på alle mine udbrud jeg har haft under gravidteten, stakkels Jannik & Filippa men de har sku taget det i stiv arm.

Vi vidste jo at når lillesøster var født ville det blive meget bedre, eller det troede jeg!

Jeg fødte afleverede Filippa hos min mor og hende skæreste mandag d. 19, fødte tirsdag d. 20 og Filippa kom igen hjem onsdag d. 21 om aften, Filippa har aldrig overnattet to gange ude i streg, men vi havde brug for at lære baby at kende og Filippa elsker sin mormor og Bobo(mormors kæreste) i stor storm så vi vidste hun var i gode varme trygge hænder, men for pokker jeg savnede hende til sidst, eller vi savnede hende selvfølgelig!

Filippa elskede sin lillesøster fra første øjeblik helt uden tvivl! Fuldkommen!!
Lillesøster får “godmorgen” kys & “godnat” kys, hun får spørgsmål om hun har sovet godt, får afvide at storesøster elsker hende ca 500 gange om dagen, Filippa henter sut når lillesøster græder, Filippa bombadere lillesøster med alt hendes ynglingslegetøj.

Det varmer mig helt vildt og jeg elsker dem så højt sammen, det er ubeskriveligt!

Men samtidig med at vi har ramt Filippas 3-årstrodsalder så havde hun meget brug for at bestemme, det endte med at en gang om dagen blev vi faktisk uvenner, det skar i mit hjerte at blive sur på Filippa, det er det værste jeg ved!
Prøvede flere gange at forklare stille at det var forkert de ting hun gjorde, prøvede at finde løsninger, lege, kysse, kramme for at fjerne hendes fokus fra det forkerte, vi prøvede vitterligt alting! Da vi fødte lige op til jul så var hun jo hjemme i 14 dage sammen med mor og far, om det var fordi det var mega kedeligt eller det bare var trodsalderen så følte jeg, at jeg havde svigtet hende i stor stil og det gjorde mig så ked af det, jeg græde flere gange helt sammenbrudt!

Jeg ville bare gerne have min glade Filippa, da dagplejen var åben igen og vi afleverede hende så skiftede hele hendes humør, hun var ikke længere den der lavede ballade, hun var selvfølgelig en bisse som enhver treårig men alle vores skænderier var væk! Det var fantastisk!

Jeg har overskud i hverdagen og får nu både vasket tøj, handlet, lavet mad og gjort rent – i begrænset mængder som man kan med en baby men vi er blevet rigtig gode til at kunne deles om det hele, hvor jeg nu endelig kan lave noget ordenligt med overskud og det bedste af alt? Jeg kan løfte min meget tunge pige op og kysse hende, jeg kan kramme hende og danse med hende i mine arme.

[easy-image-collage id=650]

Tak fordi i læste med.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsberetning med lillesøster.