Nye smykker til samlingen.

Fødselsberetning med lillesøster.

15992100_398085823864358_1175843006_o

 

Efter lidt over 3 uger med lillesøster i hjemmet, er jeg klar til at blogge igen.
Jeg har simpelthen ikke haft tid og overskud til at blogge, at skulle fjerne blikket fra hende selv imens hun sov, at bruge tiden på computer i stedet for på storesøster eller fjerne dagens opvask det var simpelthen ikke en lyst eller mulighed.

Men nu er jeg tilbage og hvorfor ikke starte det godt ud og ligge standarden med fortællingen omkring lillesøsters velkomst og optakt i at komme til verden.

 


Jeg tager jer helt med tilbage til d. 17 December (Dagen efter min termin), jeg var faktisk lovet at de ville sætte mig i gang fra 3 jordemødre, jeg havde et par dage inden fået to forsøg på hindeløsninger og ingen ting gav noget udover plukveer, lidt murren og småblødninger..
Jeg fik afvide jeg skulle ringe til barselsgangen hvis der endnu ikke var sket noget og jeg bare havde for mange smerter i kroppen (min ryg, mit bækken, mit skamben, ja alt gjorde ondt til sidst og jeg lavede ikke andet end at hyle løs!) – Jeg ringede derfor til barselsgangen.. Ingen af mine jordemødre havde skrevet noget om at jeg skulle sættes i gang!

Jeg var grædefærdig – fuldkommen i chok og kunne slet ikke komme mig over at jeg bare skulle vente med alle mine smerter! D. 26 December ville de sætte mig i gang hvis jeg ikke havde født inden da, tro mig.. Jeg var en tikkende bombe!

D. 18 December hev jeg fat i Jannik/Min kæreste og spurgte ham om han ikke havde lyst til at lave en hindeløsning på mig – ikke på den frække måde men faktisk en rigtig hindeløsning, han sprang ikke op af glæde, men han sagde heller ikke nej! Jeg havde googlet mig frem til hvordan man gjorde og vi gav det et forsøg.. Hele dagen efter følgende havde jeg bare ondt rigtig murren i underlivet og lænden..

Jannik havde sagt at de eneste to dage jeg ikke skulle føde var d. 19 & 20 December for han skulle altså til salgsmøde med arbejdet..

D. 19 December var han sendt afsted til salgsmøde og jeg var alene hjemme med Filippa, jeg havde virkelig haft nivende plukveer fra jeg stod op om morgen men det var jeg jo egentlig vant til så jeg lagde ikke rigtig noget i det – da kl blev ca 15.00 kunne jeg mærke at de nev lidt hårdere og jeg kunne faktisk ikke helt overskue noget, jeg begyndte at tage tid og det virkede ret regelmæssigt, jeg ringede derfor til min mor for at spørge hvad de skulle lave om aften? – Hende svar var ” Tjaaa.. vi skal vel passe Filippa fordi du skal ind og føde?” – Det kunne jeg kun sige ja til!

Vi fik aftalt at jeg pakkede de sidste ting sammen og så ville hendes kæreste komme og hente Filippa og jeg.

15992271_398085600531047_1913936186_o

Kl. 1700 var der 7 minutter mellem veerne og vi var lige blevet hentet.. av de gjorde alligevel ret ondt! Det var godt nok svært at have så ondt og samtidig Filippa der sad og søgte sin mors interesse, pludselig får jeg et opkald (Det skal lige siges at jeg den dag jeg snakkede med fødegangen var blevet lagt i lægernes bunke fordi de endnu engang skulle tage mig til vurdering for igangsættelse) – Damen i telefonen var en kvinde fra Barselsgangen der ringede for at fortælle at d. 25 December ville sætte mig i gang, men ikke før der – Jeg kunne pænt fortælle hende at det behøvede de slet ikke at tænke på for jeg havde nemlig fået veer!

Vi kom hjem til min mor og hendes kæreste, Jannik fik besked og spurgte om han skulle komme hjem men vi aftalte at der var ingen grund for at han kørte hjem fra møde for vi kunne jo bare mødes i Roskilde hvis der pludselig skete noget.

Omkring kl 21 har jeg ca 6 minutter imellem veerne og de bider ret kraftigt, min stedfar beder mig om at ringe til fødegangen for at høre hvornår de ville se mig, det ville de heldigvis gerne der! Så jeg fik kysset Filippa 500 gange og det var med et helt sug i maven at jeg skulle tage afsted og at næste gang jeg ville se hende ville hun være blevet storesøster.

Vi ramte ca sygehuset kl. 21.30 og jeg var kun en cm åben, jeg frygtede det ville blive et meget langt forløb.. Hun lavede en ekstra hindeløsning på mig og på det tidspunkt var jeg godt moden og hun var ikke spor bekymret, jeg fik kørt en CTG og pludselig sagde den 5 minutter imellem veerne og med pænt kraftige veer, så vi fik muligheden i at jeg kunne tage hjem og hvile mig eller vandre på gangene, jeg ved godt hvor lang tid sådan noget kan trække ud og hvor mange kræfter man bruger, så jeg valgte at jeg gerne ville hjem for at hvile – hun gav mig beskeden at jeg bare skulle hjem og gå lidt rundt og spise alt det jeg havde lyst til (SIG LIGE ET TIL EN GRAVID – JA TAK!) udover alt faktisk havde lukket så det var ingen mulighed at spise alt muligt lækkert..

Jannik mødte os på Roskilde sygehus kl 23.00 og vi tog hjem til os selv for at jeg skulle hvile – jeg følte mig overraskende frisk imellem veerne, men når de så kom.. så gjorde de godt nok ondt, og jeg fortrød virkelig mange gange at jeg var taget hjem !

Da vi kom hjem gik vi i et langt bad for at se om det kunne tage nogle smerter inden jeg skulle sove, der gik da heller ikke mange minutter før Jannik sov da vi ramte hovedpuderne.. Men jeg lå og klynkede og jamrede, kunne på ingen måde finde ro! Av hvor gjorde det virkelig ondt.. Til sidst stillede jeg mig ud i badet igen, i brandvarmt vand! Jeg stod der i tyve minutter og veerne væltede virkelig ind.. Jeg græd helt vildt og samtidig var jeg pludselig så træt og ville bare gerne sove! Jeg lagde mig til sidst ind på sengen til Jannik og sagde at nu kunne jeg bare ikke mere, han ringede til sin mor for at hun kunne køre os, for filan de bed og gjorde ondt.. Pludselig var den sjov man havde for ni måneder tilbage, ikke nær så sjov!

Vi ramte sygehuset igen kl. 03.00 – blev tjekket kl. 0400 med beskeden at jeg var fire cm åben! WHAT?! det var fantastisk og vi var lykkelige – men nej nogle smerter! De jordemødre der var der sagde at de ville have hun skulle komme i deres vagt som sluttede kl. 0800! WOW.. pludselig var det ikke særlig langt fra, fire timer var hvad de vurderede!!

Jeg havde udfyldt en seddel om hvad der fungerede godt for mig sidst, hvad jeg gerne ville have denne gang, hvad der ikke fungerede for mig sidst og hvad jeg ikke ville have denne gang.

Der var en ting der gik efter planen og det var mit Lavment.. Jeg ønskede morfin, Epidural blokade, badekar og at Jannik skulle tage imod babyen..
Jeg ønskede BESTEMT IKKE- at sidde på bold, lattergas.. Haha.. Det endte da med at jeg sad på min yogabold og kun fik benyttet lattergas!

Det var simpelthen så skønt for vi var kun to der skulle føde indtil videre og min jordemor kunne sidde inde hos mig hele tiden – det var så betryggende og der var den mest fantastiske kemi imellem os !

Efter noget tid blev jeg undersøgt igen og der var faktisk ikke sket det store, på trods af mine veer var blevet kraftige! – Vi aftalte at jeg lige skulle vente til kl. 06.00 og så ville de tage vandet på mig og derefter kunne jeg få min Epi. Jamen Perfekt tænkte jeg ! 1 Time og så kan jeg få noget imod smerterne og forhåbentlig få hvilet lidt – jeg var helt udkørt fuldkommen !!

Klokken blev seks og vandet blev taget, jeg blev gjort klar til epidural med nålen i åren eller hvad man skal kalde det, jeg fik svaret på alle spørgsmål som man skal inden man får sådan epidural og underrettet om alle de ting der kan ske når man skal have en, min far som skulle være med til fødslen blev tilkaldt for jeg kunne godt mærke at pludselig ville det altså godt kunne gå hurtigt, kl. 0700 bliver jeg undserøgt og rigtig nok.. Ingen Epidural til Daniella.. jeg var simpelthen græde færdig og synes det var så uretfærdigt at jeg ikke kunne få nogen epidural! Men fra kl. 06.00 til kl. 07.00 havde jeg åbnet mig 4,5 cm og jeg var nu 9,5 cm åben! Vi ventede i en brag kamp på min far.. og jeg frygtede virkelig at han ikke ville nå at komme!

Min jordemoder siger pludselig til mig ” Daniella min vagt slutter her kl. 08.00 og jeg går kl. 07.45 for at føre journal, så jeg kommer desværre ikke til at være med til at du føder..” – igen brød jeg helt sammen, hende jeg var så tryg ved skulle så kort tid inden babys ankomst pludselig skiftes ud! – Jeg tiggede og bad om hun ikke godt ville blive, jeg ønskede ingen anden! Og ved i hvad?.. det gjorde hun sku! – Hun spurgte om der måtte komme studerende ind der stod og ventede, jeg sagde bestemt ” NEJ! KUN DIG!!”og sådan fik jeg det!

Lidt over syv kan jeg huske der kom en mand ind og jeg var så lykkelig fordi jeg troede det var min far.. Men det var ham der faktisk skulle give mig min epidural som pænt måtte gå igen med beskeden om at det var forsent med den epidural!

Jeg blev vendt om på alle fire, for at den sidste halve cm eller kanten som de kaldte den, skulle forsvinde..

Pludselig kommer pressetrangen! Nu er der noget der skal ud.. ej nejnejnej! Nu kommer der altså en baby.. Jeg bliver lagt om på ryggen igen og sat i stilling til baby skulle ankomme.
Kl.08.00 i min rus af denne lattergas ligger jeg pludselig mærke til at et par meget kolde hænder rammer min egen lille hånd, den blide stemme som altid har kunne trøste mig, gøre mig varm og sikker den talte i rummet og min far var ankommet – Dvs. han havde faktisk stået der i 15 minutter da jeg får kigger op og siger ” Hej far.. er du nu kommet?” – Og det var han!

Til sidst tigger jeg virkelig om jeg ikke godt må presse, jeg er pludselig ved fuld mod til at få denne baby til verden, min kæreste er ved min ene side og min far ved den anden, jeg har en helt ny styrke trods min mega træthed – faktisk kan jeg slet ikke lade vær med at presse lidt med på presseveerne – pludselig dykker hendes hjerteslag og jeg bliver vendt rundt i forskellige stillinger, der bliver taget blodprøve fra hendes hoved, glemmer aldrig den smerte jeg kunne mærke da den blev taget! Havde ærlig talt lyst til at sparke kvinden i hovedet, fordi det magtede jeg bare ikke.. ikke en ny smerte! Men det var jo for min datters skyld.

16106504_398085583864382_2139762683_o

Endelig Endelig ENDELIG! er alt klar og jeg får et go for at presse, Min far holder mig i venstre ben og Jannik det højre ben, og vi tager bare den her kamp som var det bare det nemmeste i verden! 09.02 kommer lillesøster til verden, uden lyd og med navlesnoren 2 gange om halsen, helt smølfe blå og vi var alle helt stille – pludselig hører jeg en sige ” nu er der snart gået de to minutter ” .. Jeg var skide bange fuldkommen, jeg snakkede løs til hende og hun lå på mit bryst, pludselig kom der en lyd fra hende og vi alle lettede op.

D. 20 December 2016 kl. 09.02 kom Lillesøster med sin størrelse på 4120 gram og 52 cm! Sikke en fantastisk fødsel! Ingen bristninger, alt gik som det skulle og jeg føler mig som verdens sejeste kvinde uden noget smertestillende udover den lattergas!

Tak fordi i læste med !

Skriv en kommentar

  • Sophie

    Så fine billeder! Jeg skal selv føde til april. Jeg tænkte på om jeg må spørge om hvem der tager billederne af dig og din kæreste under og efter forløbet? :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • daniellasliv

      Tusinde tak, er også rigtig glad for dem.
      Det gjorde min far, vi snakkede først om at få en fotograf med, men at bruge 4000 kr på dette ønskede vi bestemt ikke!
      Så vi spurgte min far og heldigvis ville han rigtig gerne, kan anbefale at have en med til at tage billederne, så man ikke selv skal tænke på det og have travlt med at få taget billeder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Du er bare så sej mus! Jeg sidder med tårer i øjnene og et bankende hjerte! Sådan en god fortæller du er! Knus Fra sexymama

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    For fanden en beretning ♡ Tårerne piplede frem op til flere gange.
    Du er en ufattelig sej kvinde smukke ♡
    Stort tillykke med den lille ny ☆

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye smykker til samlingen.